Steganografi

      Steganografi er kunsten at skjule en hemmelig besked, så kun afsenderen og modtageren er klar over, at der faktisk findes en besked. Man kan sige at steganografi er en slags "sikkerhed gennem ubemærkethed". Er man ung kan man bruge "stego" som en kort slang-version af steganografi.

      Du har sikkert gættet at ordet steganografi kommer fra græsk og det betyder noget i retning af (surprise!) "Skjult skrift". Grækerne var faktisk selv ret ferme til at gemme hemmelige beskeder over det hele. I syltetøjskrukker, på loftet, i haven bagved havenissen, under voksplader til at skrive på og så tatoveret i hovedbunden under håret på en slave... Ja, du læste rigtigt:

      Gamle Herodot fortæller at eks-kongen Histiaeus var ked af at eks-konge. For hemmeligt at samle sit tidligere folk til oprør mod perserne, tatoverede han opfodringen på hovedet af sin yndlingsslave, ventede til håret groede ud igen, og sendte ham så afsted. Hvorfor Hr. eks-kong Konstantin ikke bare fortalte beskeden til slaven direkte, er desværre noget, vi ikke længere kan spørge ham om![1]

      Et hel række gode eksempler på steganografi

      Scrambling

      Hovedartikel: Scrambling

      En simpelt eksempel på steganografi er følgende vrøvletekst:

      dnatsrof nid revo du tgnal råg ned go dnavadossgnildny nim ted
      

      Det er ikke umiddelbart til at se, men læses bogstaverne bagfra, får man teksten til et kendt sommerhit:

      det min yndlingssodavand og den går langt ud over din forstand
      

      At skrive en tekst baglæns er et eksempel på scrambling, hvor rækkefølgen af bogstaverne i beskeden kan byttes om på alle mulige forskellige måder.

      Usynlig skrift

      Hovedartikel: Usynlig skrift

      Et andet eksempel på steganografi er usynlig skrift, hvor en besked skrives med en organisk væske som for eksempel mælk eller citronsaft. Når saften tørrer, kan den ikke længere ses på papiret. Man kan så skrive en helt anden tekst ovenpå papiret, så alt ser tilforladeligt ud. Når modtageren åbner brevet, skal han blot lægge papiret i ovnen for at få den hemmelige tekst til at dukke op.

      Bacons kode

      Hovedartikel: Bacons kode

      En god gammel metode til skjule hemmelige beskeder er Bacons kode. Her gemmes de hemmelige beskeder i små ændringer af udseendet af bogstaverne i en ellers helt uskyldig tekst. Folk med for meget tid har forsøgt at finde den slags hemmelige Bcaon-beskeder i original-versionerne af Shakespeares tidlige værker.

      Ideen bag koden er faktisk så genial, at den stadig bruges af spion-tjenester i dag. Så sent som i 2010 afslørede FBI at den russiske efterretningstjeneste brugte beskeder gemt i digitale billeder til at kommunikere med nogle af sine agenter. [2]

      ↑Gå et afsnit tilbage

      Moderne Steganografi

      Nu om dage hører koder og steganografi til i den digitale sfære. Videnskabsfolk har i flere forskellige sammenhænge opdaget at virus eller spion-software på computere har benyttet steganografi til at sløre deres forehavende. F.eks. kan følsomme oplysninger sendes over internettet gemt i jpeg-billedfiler eller som lyde i mp3-lydfiler. [3]

      Steganografi i Printere

      Nogle moderne printere fra blandt andet HP og Xerox skriver en serie næsten usynlige gule prikker på papiret, når det printes. De gule prikker gemmer information om printeren og et tidsstempel, der viser hvornår papiret blev udskrevet. [4]

      ↑Gå et afsnit tilbage
      Senest ændret 2. februar 2015 kl. 21:38